Lynghøj - gården på
kanten af verden
— med udsigt over Vesterhavet
Gården på kanten af verden har en mangfoldig sjæl, der møder dig som det største og tryggeste kram, i det øjeblik du træder ind ad døren.
Alt på dette sted hvisker velkommen hjem
— et sted for forbindelse til hjerte, krop og sjæl, retreats, mindful afslapning, solnedgange, lange gåture, hav badning og nye begyndelser
FREDELIGT & KREATIVT
Den gamle bondegård kombinerer det betagende hav med kreative indendørs faciliteter inspireret af kunstnere og digtere. Den er oplagt som base for kortere eller længere retreats med indlogering og bespisning af grupper.
Værelser & sovepladser
Lynghøj har 6 værelser med hver deres helt unikke stemning.
Når alle husets sovepladser er i brug rummer det 16 personer.
Ved større retreats eller behov for mange enkeltværelser, er der gode muligheder for at booke sig ind for natten, i områdets ferieboliger, som er i gåafstand til Lynghøj.
Køkken & spisepladser
Der er både køkken og grovkøkken på Lynghøj.
Der er spiseplads til 12-14 personer om spisebordet. Der kan let stilles langborde på bukke i Lysladen også.
Badeværelser
Huset har 2 badeværelser — Et med toilet og brusebad — Et med toilet og badekar/bruser.
Lysladen
Lysladen er et magisk sted med meget højt til loftet.
Fra Lysladen er der adgang til 2 træterasser
Gården på kanten af verden ligger i Trans – 16 km fra Lemvig.
Der er 350 m til havet, og 15-20 min gang til Bovbjerg fyr,
det smukke røde fyrtårn, som bl.a er kendt for sin skønne café.
Nærmeste indkøb er Købmandsgården i Fjaltring,
som har et godt udvalg af økologiske varer og er kendt for sine gode oste.
I nærheden ligger Klitmøller, Thorsminde og alle de fantastiske steder langs den vestjyske kyst.
Lynghøj har en gårdsplads med borde/bænke og mulighed for at grille flere steder på grunden.
Lynghøj har tidligere været et kollektiv for kunstnere og forfattere,
som har indrettet det med fine fund fra en anden tid
og som vi har valgt at føre videre, for at ære historien, stedet og ånden.
Det er ikke luksus, men til gengæld føler man sig hjemme i det sekund man træder ind ad døren.
GÅRDEN PÅ KANTEN AF VERDEN
BOOKING
Skriv til mig her, hvis du mærker at Lynghøj passer til dig/jer.